Når det gælder lash extension lim er det vigtigt at være klar over der ikke er et produkt der passer til alle situationer. Derfor er det vigtigt at forstå klinikken, miljøet og kunderne for at kunne vælge den bedste lim til formålet.
I denne artikel har vi samlet 3 vigtige punkter du bør fokusere på, for at vælge den bedste lash extension lim hver gang. Held og lykke!
1. Klinikkens temperatur og luftfugtighed
For at sikre den korrekte lim, skal du først og fremmest overveje hvordan temperaturen og luftfugtigheden er på klinikken når du arbejder. Det har nemlig stor indflydelse på hvor hurtigt limen tørrer, og hvor godt den klæber. Det anbefales at luften har en fugtighed på mellem 40-60%.
Alle typer lash extension lim indeholder Cyanoakrylat, også kendt som hurtiglim. Cyanoakrylat sikrer at lash extension limen tørrer hurtigt, og holder vipperne på plads i adskillige uger.
Cyanoakrylat hærder først når der er fugtighed til stede, og fungerer på den måde som det aktiverende element for limen.
Med andre ord spiller luftfugtigheden en vigtig rolle på grund af:
- Den har indflydelse på hvor hurtigt limen hærder.
- Den har indflydelse på klæbeevnen og levetiden på de falske vipper.
Lim til lash extensions der tåler høj luftfugtighed
Hvis klinikkens eller værelsets luftfugtighed er højere end den anbefalede, altså højere end 60%, kan cyanoakrylatet blive aktiveret for hurtigt på grund af fugtigheden i luften. Dette kan resultere i at limen tørrer og hærder hurtigere end normalt.
Hvis limen tørrer for hurtigt kan du risikere at limen stivner undervejs, af du opnår dårlig placering af vipperne, eller at vipperne ikke sætter sig ordentligt fast og derfor hurtigere falder af.
Ved for høj luftfugtighed vil limen tørre 1-2 gange hurtigere end normalt. Så derfor kan du i disse tilfælde benytte en lim der har en langsomme tørretid.
Lash extension lim til lav luftfugtighed
Omvendt kan for lidt fugt i luften, altså under 45%, også skabe problemer. I dette tilfælde vil limen tage længere tid at tørre og størkne, siden der ikke er nok vand i luften til at hærde cyanoakrylatet.
Dette kan medføre at vipperne føles klistrede, og det bliver også svært at sikre en god placering. Samtidig bliver kunderne og vippeteknikeren også udsat for dampene fra limen i længere tid, hvilket kan føre en allergisk reaktion på lash extension limen.
Vælg derfor en lim med en hurtigere tørretid hvis du arbejder i et område med lav fugtighed.
Lash extension lim og temperatur
Temperaturen i lokalet har ikke lige så stor en effekt som fugtigheden, men i ekstreme tilfælde bliver limens konsistens også påvirket. Temperaturen går nemlig ind og berører viskositeten på lash extension limen.
Ved lave temperaturer bliver viskositeten på limen mere hård og fast end normalt. Det betyder at limen vil tage længere tid at tørre. Og modsat vil for høje temperaturer medfører en mere flydende lim der nærmest smelter, hvilket gør at limen tørrer hurtigere end normalt. Derfor anbefales det at have en rumtemperatur på et sted mellem 22 til 26 ℃.
Find den optimale tørretid på limen
Nye vippeteknikere er selvfølgelig ikke helt lige så hurtige som folk der har sat extensions på i flere år. Derfor bør du også vælge en lim der passer til dit niveau, så du kan sikre vipperne bliver sat korrekt på.
Så hvis du er ny i branchen anbefales det at du vælger en lim der har en lang tørretid, for eksempel 4 til 8 sekunder.
Anbefaling til nye vippeteknikere:
I takt med du bliver mere erfaren og bedre til dit arbejde, kan du så vælge en lim der tørrer lidt hurtigere, indtil du er klar til at vælge en lim der tørrer med det samme i løbet af 1-3 sekunder.
Anbefaling til erfarne vippeteknikere:
Selvom du har flere års erfaring, behøver du ikke sammenligne din egen hastighed med de andre vippeteknikere. Vælg derfor altid en lim der passer til dit tempo, så du kan sikre korrekt placering af vipperne. Overvej hvor lang tid det tager dig at dyppe de falske vipper i limen, påføre den de naturlige vipper, og eventuelt vikle dem omkring vipperne hvis dette er nødvendigt.
Og husk altid at en lim der tørrer for hurtigt vil betyde at limen er tør inden du placerer dine lash extensions på kundens naturlige vipper. Modsat vil en for langsom tørretid betyde at de enkelte extensions klistrer sammen.
3. Er din kunde følsom overfor lugten af lim?
Enhver vippetekniker bør have en lim der passer til følsomme mennesker. Nogle kunder kan nemlig være yderst følsomme over for dampen fra limen.
Hvis du benytter denne type lim bør du gøre kunderne opmærksomme på limen ikke forventes at holde helt så lang tid som de normale typer lim.
Hvad er den bedste lash extension lim?
Når alt kommer til alt, er det kun dig selv der kan afgøre hvilke ting der er vigtigst for dig og dine kunder. Nogle vippeteknikere foretrækker en tyndere og blødere lim der størkner hurtigt, mens andre foretrækker en tykkere lim der giver et par ekstra sekunder til at foretage ændringer og justeringer.
Derfor findes der et stort udvalg af lim til lash extensions, der hver især har forskellige egenskaber og fordele. Overvej derfor de ovenstående punkter, så du kan vælge den perfekte lim til dine kunders lash extensions!